Testing different nappies!
February 18th, 2010 | by Christine | Published in: Nesting, Tips
For English scroll down (will be published later)
Ble-verdenen er en verden for sig! Ihvertfald for førstegangsforældre! Pampers og Libero forstår virkelig at markedsføre sig – tænk hvilken genial markedsføring det er, at få plantet sig selv som bleleverandør på hospitalerne. Så er man sikker på, at alle fremtidige kunder får prøvet de pågældende bleer. Nybagte forældre er ekstrem nemme ofre. De har det bedst med at købe, hvad man tror er bedst for ens barn, og hvis hospitalerne bruger det….så MÅ det da være godt! Så man ryger fluks ud og køber eksakt samme blemærke til eget hjem. Det gjorde jeg ihvertfald! Eller lav en ‘prøvepakke’ som Pampers og giv én med til alle kunder og førstegangsforældre i Babysam – hvilket hit!
Pampers og Libero har været super gode – tilgengæld koster de mindre bondegård, og med det forbrug vi har her i hytten (min kæreste har det med at skifte Lille T, når han er små umulig – han bliver nemlig altid monster glad, når man ligger med numsen bar), så bliver det hurtigt en kostelig affære. Så jeg er gået på opdagelse i ble-verdenen…og det har givet bonus!
Aldis bleer ‘Vibelle’ vinder altid diverse bletests. Men de er dog ikke svanemærkede. Personligt har jeg ikke syntes, at de er toppen. Min søn formår både at tisse og lave nummer 2 op ad ryggen en tand for ofte i Aldis bleer. Så dem er jeg ikke stor fan af.
Jeg er hoppet på Faktas ‘Pusletid’. De er svanemærkede, billige og så holder de altså tæt! Så indtil videre er det vores vinder her i huset.
Min søn vejer lige nu omkring 7 kg. I den størrelse er priserne for:
Libero i Babysam: 60 stk., ca. 144 Dkr.
Aldis Vibelle: 90 stk., ca. 100 Dkr.
Faktas Pusletid: 56 stk., 55 Dkr
Tilbage i februar 2008 lavede Politiken en ble-test. Tjek den ud her:
http://politiken.dk/tjek/dagligliv/forbrugtest/testborn/article470785.ece#
Hvis man vil finde gode bletilbud, så tjek barneguiden.dk. De skriver hver uge, hvor man gør et godt køb!
